VELKOMMEN TIL KALBYRIS – Næsten Hjemme!

Hjælp os med at udvikle Kalbyris Centret efter din smag og behov og få samtidig direkte svar på hvilken slags shopper du er!
Spørgeskema (tyve spørgsmål, tager kun fem til ti minutter) – klik her >>>
Mange tak for hjælpen!

”Har du set det store banner på Kalbyris Centret? – Gad vide hvem der tror på, at det kan fungere”
Det gør vi! Vi er specialister i detailhandel og shopping centre udvikling.

Her er en kort introduktion til hvorfor vi tror på Kalbyris Centret.

Der bor over 5000 mennesker inden for en radius på 1000 meter fra Kalbyris Centret. Alle har naturligvis mulighed for at tage ind til Næstved Centrum eller til Næstved Storcenter hvis man har brug for noget. Men der er ikke rigtig noget hyggelig lokalt samlingssted hvor man lige kan tage hen og få en kop kaffe og en sandwich, få ordnet negle eller fødder, købe mad med hjem osv. Det sted vil vi gøre alt hvad vi kan for at Kalbyris Centret bliver.

 

Og sammen med Rema 1000, Lidl, Silvan og Burger King og alle de andre butikker på den anden side af Østre Ringvej kan man få klaret rigtig mange ting lige i nærheden.

Men hvorfor gik det så så galt?

Vores behov og ønsker til hvad et lokalt center skal gøre ændres hele tiden. For 20 år siden var der ingen, der lige bestilte det ene og det andet på nettet. Der var næsten ingen der sad og drak kaffe på caféer – for der var ikke rigtig nogen caféer. Man købte heller ikke mad med hjem – hvis man gjorde det var det en kylling med pommes fritter fra grillbaren.

 

Kalbyris Centret er ikke stort – og derfor er der mange, som arbejde med butikscentre, som ikke er så interesseredei at udvikle dette. Vi synes derimod at det er en stor styrke at det ikke er større. Det ta’r jo ingen tid at handle her, og kommer du for at få en kop kaffe eller en fredags sandwich og en fadøl, så er chancen for at du får selskab af nogen du kender ganske stor.

Og sidst men ikke mindst tror vi at der er mange dygtige detailhandlere, frisører m.m. som gerne vil have en butik, men som ikke vil have åbent fra tidlig morgen til sen aften.

Derfor tror vi stenhårdt på at Kalbyris Centret har en rigtig god og aktiv fremtid frem for sig. Har du synspunkter, ideer, kommentarer så klik dig videre til ”kontakt” og skriv eller ring.

Vi glæder os til at møde dig!

PLAN OVER BUTIKKER

Details

Her er eksempler på butikker som vi rigtig gerne vil have i Kalbyris – har du en anden ide til en butik er også du velkommen til at kontakte os:
Brochure download >>>

HVAD SKER NU?

Rigtig meget håber vi.  Planen er, at Kalbyris Centret åbner i en ny og forbedret version af sig selv i løbet af 1.halvår af 2019. Der er to betingelser som skal opfyldes for at det sker. For det første skal kommunen godkende at der etableres en tilkørselsvej fra Østre Ringvej, så man ikke skal hele vejen rundt for at komme ind til Centret i bil. For det andet skal vi leje de fleste af lokalerne ud.

Så snart de betingelser er opfyldt begynder ombygningen af Centret.

 

Formålet med ombygningen er at åbne bygningerne ud mod Østre Ringvej, så man kan se at der faktisk foregår noget her. De fleste af lejemålene bliver opdelt i ca. 70 m2 og nyindrettet med nye toiletter, personalefaciliteter og nye facader.

Alle bygningerne bliver malet.

Der bliver etableret trapper fra Østre Ringvej, så man ikke behøver gå af en grussti.

Har du lyst til at lave en event i Kalbyris Centret i løbet af 2018? Kontakt os gerne med dit forslag og lad os se om vi allerede nu kan få aktiviteter i gang.

HISTORIEN OM KALBYRIS CENTRET

Kalbyris Centret blev bygget i 1988 af familien Hartmann som også står bag Parkens Butikscenter i Skt. Jørgens Park. Grunden er på 10.834 m2, bygningerne er i alt 2035 m2 heraf 173 m2 kælder.

Da centret åbnede var det fyldt med butikker og glade kunder som nu kunne få de mest nødvendige fornødenheder klaret uden at skulle ind til centrum eller ud i Næstved Storcenter som åbnede i 1989.

Det var ikke bare naboerne som kom og handlede, Netto som var med fra starten var en af de største i Danmark og trak kunder fra nær og fjern f.eks. fra Fensmark, Herlufsholm og Mogenstrup. Det var også den gang enkelt at køre ind forbi Kalbyris Centret på vejen hjem.

 

Udover Netto var der en cykelhandler, kiosk/bager, frisør, et pizzaria og en bodega med dansegulv.

I 2017 var det til sidst kun Netto som var åben, alle de andre butikker var tomme. Og da Dansk Supermarked i løbet af foråret 2017 overtog alle Kiwi butikkerne varede det ikke længe før det blev besluttet at Netto skulle flytte op i Kiwis helt nye butik. Og så var Kalbyris Centret helt tomt.

Dansk Supermarked, som ejer Kalbyris Centret, bestemte sig for at sælge det. Og det er vi glade for, for det gir os muligheden for at skabe en ny fremtid for Kalbyris Centret. I samarbejde med alle de andre butikker og aktiviteter på den anden side af Østre Ringvej giver Kalbyris Centret alle som bor i nærheden eller kommer forbi en enkel og hurtig mulighed for at få klaret alle daglige ærinder. Præcis som i 1988 – bare i en moderne opdateret version.

MIT KALBYRIS CENTER

Kan du huske……

Vi har talt med et par stykker i nærheden som straks sagde til os ”Det var altid så hyggeligt på Kalbyris Centret før i tiden”.

Har du en historie fra den gang du gerne vil dele? Ring til Maria på 28 18 25 50 og fortæl din historie eller mail den til mbj (at) sellamore.com

KONTAKT

Fysisk adresse:
Kalbyris Centret
Snerlevej 2
4700 Næstved

Post adresse:
Kalbyris Centret
c/o Sellamore
Ørestads Boulevard 55 E
2300 København S

Du er velkommen til at kontakte os uanset om du vil leje et lokale eller bare er nysgerrig efter hvad der sker.

Freddy Plambek – udlejning
Mail fp (at) sellamore.com
Mobil 2065 0803

Maria Bloch-Jørgensen – facebook, instagram, hjemmeside, events
Mail mbj (at) sellamore.com
Mobil 2818 2550

Kathrine Heiberg – overordnede generelle spørgsmål
Mail kh (at) sellamore.com
Mobil 2991 5089

NYHEDER

 

Læs mere (please note that copyright belongs to the newspaper and photographer):
180607 “Kalbyriscenter får direkte adgang til Østre Ringvej” SN.dk >>>
180417 “Kathrine sparker liv i døde butikscentre” 1 SN.dk >>>
180417 “Kathrine sparker liv i døde butikscentre” 2 SN.dk >>>
180417 Kathrine Heiberg SellaMore Billed SN.dk >>>

 

© All material and logos are copyright SellaMore. ® Kalbyris Centret and SellaMore are registered trademarks. SellaMore est. 2014.